Jeg hedder Else Petersen, er 68 år, gift med Erik og bor i Sønderborg. Jeg blev medlem af Støtteforeningen HospiceSønderjylland på opfordring af John Erendal, som er medlem af bestyrelsen.
Jeg er pensionist, men har arbejdet i pengeinstitut indtil maj 2022. Jeg har kun kendskab til Hospice Sønderjylland via medieomtaler, men synes det er et meget godt formål at støtte som frivillig. Jeg har to børn og 3 dejlige børnebørn, som jeg ofte besøger/har besøg af.
Ellers er der en have, som skal passes, og jeg dyrker motion et par gange om ugen i Butterfly og går nogle ture i Sønderskoven her i Sønderborg.