Formanden OØN bød velkommen til den fremmødte forsamling og til Marianne Harboe og Hans Dal. Vi har set hen til, at I skulle komme og glæder os til at høre, hvad I har at fortælle os.

Efter en god og inspirerende underholdning samt en kop kaffe er vi nu klar til at fortsætte med general-forsamlingen iflg. dagsordenen.

Generalforsamlingens dagsorden

1.      Valg af dirigent

Bestyrelsen foreslår Erik Larssen – er der andre forslag?

Der var ikke andre forslag, så Erik Larssen betragtes som valgt af forsamlingen.

Erik Larssen takkede for valget til ordstyrer, og bekræftede, at dagens dagsorden følger vedtægterne, ligesom den er bekendtgjort i HospiceNyt, som han selv havde modtaget den 22.02.2018, i lighed med andre medlemmer, hvilket også opfyldte vedtægterne. Generalforsamlingen skal holdes inden 1.4.2018, og dette punkt er også opfyldt.

Vedr. pkt. 4: Valg af bestyrelsesmedlemmer til Støtteforeningen, kan vi evt. få behov for nogle stemmetællere. Jeg har derfor lavet aftale med 3 personer, nemlig Mette Nissen, Kirsten Mikkelsen og Tove Bech, der alle er valgbare, og som har sagt ja til jobbet som stemmetællere, såfremt der er behov for det.

2.        Formandens beretning

Formanden, Ole Østvig Nissen udtalte, at overordnet arbejder foreningen ud fra vedtægterne, og hvad vi sponsorerer eller støtter fremgår af årsregnskabet. Vi kommer bredt omkring i den støtte vi videregiver omkring hospice, alt sammen for at tilgodese patienterne, de pårørende og de ansatte.

Vi udgiver bladet HospiceNyt 2 gange om året, hvori vi fortæller om, hvad der rører sig p.t.

Vi havde et medlemsmøde den 8.11.2017 i Sønderjyllandshallen i Aabenraa, hvortil vi havde inviteret tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler, men desværre var der for lille en opbakning fra medlemmerne. De som deltog havde imidlertid en rigtig god, spændende og interessant aften.

Vi er gået i en dialog med Ældresagen omkring et medlemsarrangement i Vojens den 30. maj kl. 14.00. Dette i et forsøg på at markedsføre Støtteforeningen, samt give deltagerne et indtryk af, hvad hospice er for noget! Det er der stadig mange mennesker, som ikke ved noget særligt om.

Tak til alle for samarbejdet, imødekommenhed, dialoger og meget mere.

Der var ingen spørgsmål eller kommentarer til formandens beretning.

Til de interesserede: Se formandens beretning i sin fulde længde her.

3.         Regnskab til godkendelse v/kassereren

Kasserer Mads Sand gennemgik og kommenterede de forskellige punkter i regnskabet.

Regnskabet blev godkendt.

3a. Budget til orientering.

Der var ingen spørgsmål til budgettet.

3b.     Fastsættelse af kontingent for 2019

Bestyrelsen foreslår en kontingentjustering, da mange udgifter er steget væsentligt.

– ugens buket er f.eks. hævet fra 125,- til 175,- kr.pr. buket, efter opfordring fra leverandørerne

Kontingentforslaget lyder som følger:

Enlige foreslås reguleret fra kr. 75,- til kr. 100,-.

Par og samboende – Nu kr. 150,- – sættes op til kr. 200,-

Firmaer sættes op fra kr. 500,- til kr. 600,-

Livsvarige medlemmer hæves fra kr. 1000,- til kr. 1200,-

Der var lidt spørgsmål og kommentarer fra salen vedr. dette punkt.

Afstemning på bestyrelsens forslag om kontingentstigning: 37 stemmer for kontingentforhøjelsen. 5 stemmer imod og 4 stemmer hverken for eller imod

4a.    Behandling af indkomne forslag.

Evt. forslag skal være formanden i hænde senest den 7. marts 2018

Der er ikke indkommet nogens forslag

4.           Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg er: Ole Østvig Nissen, Tove Bech, Gitte Elmelund Mørk

Tove Bech og Ole Østvig Nissen ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslår følgende til nye bestyrelsesmedlemmer: Rita Skjødt Birkeland og Jens Ole Koustrup.

Der kom ikke andre forslag fra salen, så de foreslåede personer er valgt med akklamation.

5.       Valg af suppleanter:

på valg er Henning Husted, som ikke ønsker genvalg.

Forslag til suppleanter. Der var ingen som meldte sig, så bestyrelsen kører videre uden    suppleanter.

6.        Finn Diederichsen er foreslået og blev valgt som ny revisor for Støtteforeningen.

7.        Valg af revisorsuppleant.

Johannes Hansen blev valgt for 1 år.

8.       Eventuelt.

Formanden for Hospice bestyrelsen Bent Jacobsen holdt tale og takkede for samarbejdet med  Støtteforeningen hidtil, samt ønskede de afgående medlemmer god  vind fremover.

Han orienterede om, at hospice havde en sag kørende lige nu, omkring hospiceleder Helle Madsen, men jeg kan ikke sige ret meget mere på nuværende tidspunkt udover, at bestyrelsen er meget, meget enige om, hvordan denne sag skal tackles.

Næstformand i Støtteforeningen Jan Petersen sagde et par ord til de afgående bestyrelsesmedlemmer.

Han takkede Ole Østvig Nissen for hans engagement og hans indsats i de forløbne 7½ år. Din baggrund og erfaring som læge, samt i øvrigt din store berøringsflade og din diplomatiske og empatiske måde at håndtere styringen af Støtteforeningens virke på, har været os til gavn. ”At rejse er at leve” – skriver H.C.Andersen, og det må vi sande, at du og din kone nyder.

For dit arbejde i Støtteforeningen får du denne lille erkendtlighed.

Tak også til Tove Bech, frivillig på hospice og bestyrelsesmedlem i Støtteforeningen fra 2008. Din kæphest har især været, at skaffe kunst og udsmykning til hospice – ude som inde. Dette har bragt dig viden om i det sønderjyske landskab. Især skulpturen ”Den hjælpende hånd” som støttefore-ningen skænkede hospice ved jubilæet i 2016 har haft din bevågenhed. Derudover har du i perio-den 2011-2015 været næstformand. Tak for dit engagement og dit arbejde igennem tiden. Også du skal have en lille erkendtlighed.

Til Henning Husted, der ligeledes nu stopper som suppleant i bestyrelsen har vi en lille erkendtlighed. Den må han senere hente hos sekretæren, da vi ikke har mulighed for at overrække den i dag.

Ordstyreren erklærede generalforsamlingen for afsluttet, og ordet blev videregivet til formanden.

Ole Østvig Nissen overrakte 2 fl. vin til dirigent Erik Larssen, ligesom vores revisor Johs. Hansen fik overrakt 2 fl. vin som tak for arbejdet.

Haderslev, den 23. marts 2018